Om mig

Mit navn er Jakob Kramer Hero. Jeg er 48 år og bor i Frederikssund.

 

Jeg har altid interesseret mig for historiefortælling, og længe foregik det inden for de visuelle medier. Jeg er uddannet animator og har arbejdet flere steder i Europa. Nu er jeg freelance-illustrator, hvor jeg ofte illustrerer bøger for børn. Det er med tiden blevet til lidt over 180 bøger. Undervejs blev jeg også forfatter til enkelte billedbøger for børn. Hvis I har lyst, kan I læse mere om nogle af dem ved at følge linket i menuen.

 

At fortælle en hel historie gennem tegninger er et enormt arbejde. Så er det lettere at tegne med ord og skabe billederne i hovedet i stedet for på papiret. Jeg begyndte at skrive romaner i 2018, og har taget min baggrund som illustrator med mig. Mine historier er derfor ofte meget visuelle og filmisk opbygget, og de har tit enkelte elementer af noget uforklarligt, det vil sige ting, man ikke møder i hverdagen, uden at vi dog er ovre i fantasy. Jeg mener, hvorfor gøre det gråt når man har farver?

 

Alt dette er indtil nu blevet til fem romaner - “Kun når det brænder”, “Se kornet gro”, “Pigen i den gule æske”, “Arasvog” samt den engelske “Damages”. For tiden skriver jeg min sjette roman, som hedder "Ikke et kirsebær".

 

I kan læse mere om romanerne samt få en lille smagsprøve på hver af dem ved at følge linkene i menuen. Der kan I også finde to noveller, jeg har skrevet. Flere romaner og noveller vil blive føjet til hen ad vejen.

 

Hvis I har lyst til at vide mere, skal I ikke tøve med at kontakte mig, og hvis I vil følge med i, hvad jeg går og foretager mig, er nyhedsbrevet en mulighed.

 

Tusind tak fordi I kigger forbi!